-
Det er en by infiltreret af banderne. Du ser dem ikke kun på gaderne. Nu har de fundet et nyt tilholdssted
ソース: BDK Borsnyt / 31 1 2024 10:16:21 America/New_York
Byens kriminelle og bandemedlemmer kender adressen på rygraden. Storgatan 17. Det er der, byens domstol hører hjemme. Det er dér, de får deres domme. Dér, de sendes i fængsel – eller retur ud i samfundet. Der er bare et problem. I et Sverige præget af en blodig bandekrig, er landets domstole blevet en slags moderne forsamlingshuse for bander og kriminelle klaner. Det har de en slags ny fortolkning af i den store svenske industriby Södertälje, en times kørsel syd for Stockholm. Den store grå bygning ligger som den svenske stats meget synlige knytnæve midt på gågaden. Bygningen udstråler magt og autoritet. Få har tænkt over, hvem der mon ejer bygningen. Det ved vi nu. For ejendommen ejes af en person, der ifølge politiet og domstolen selv har kendte bande- og klankoblinger. Og bag firmaet, der formelt ejer domstolsbygningen, gemmer sig navne, der har domme eller banderelationer på cv'et. Det er slemt i sig selv. Men faktisk er det endnu værre. For i perioder har de banderelaterede ejere af bygningen frit kunnet bevæge sig rundt i bygningen – midt mellem dommere, kriminelle og de bandemedlemmer, som ventede på deres dom. Nu spørger politikere og eksperter, hvor dybt banderne og familieklanerne egentlig har infiltreret det svenske samfund. Historien fra Södertälje giver et svar, som svenskerne ikke har lyst til at høre. Væk fra gaderne Sidste år blev 53 mennesker skuddræbt i Sverige i bandekrigen. Året før var tallet 62. Tallet siger noget om omfanget af en bandekrig, som for længst er vokset ud af landets storbyer og ud i stadig flere af de svenske provinsbyer. Det ved de alt om i Södertälje. En gammel industriby, hvor omkring halvdelen af indbyggerne i dag har anden etnisk oprindelse end svensk. Hovedparten af indvandrerne er kristne assyrere. Men byen huser også et betydeligt antal migranter og flygtningen med muslimsk baggrund. Den sammensætning har været alt andet end god for situationen i byen. For ti år siden blev Södertälje uformelt kaldt Sveriges mordhovedstad. Tilnavnet kom blandt andet efter et opsigtsvækkende dobbeltdrab, en åbenlys likvidering. For godt tre år siden gik Berlingske på jagt efter banderne i Södertäljes gader. I stedet viste det sig, at de var rykket ind på kontorerne. Midt under en dødelig bandekrig, der siden kun er blevet værre, var besøget i Södertälje på en og samme tid overraskende og dybt skræmmende. For byens borgmester, socialdemokraten Boel Godner, beskrev, hvordan klaner og bander, i høj grad var aktive med velfærdssvindel, misbrugte statslige ydelser, lavede it-svindel mod svage og ældre og havde placeret familiemedlemmer og håndlangere som ansatte i kommunen, i banker og hos myndighederne. Borgmesteren, understøttet af byens kriminalkommissær Gunnar Appelgren, vurderede, at banderne var blevet mere »modne«, og så et større økonomisk udbytte ved at flytte kriminaliteten fra gaderne. Nu er Södertälje igen på alles læber i Sverige. For mens bandeåret 2024 er startet roligt og »blot« to er blevet skuddræbt i januar, så fortsætter de kriminelle bare pengejagten andre steder. En stor grå bygning Historien fra Södertälje er næsten, som når man får fat i en tråd og begynder at hive. Faktum er, at svenske domstole slet ikke må eje de bygninger, de placeres i. En tidligere borgerlig regering ønskede, at offentlige myndigheder skulle leje sig ind, i forsøget på at få billigere huslejer. Derfor bor mange statslige myndigheder nu til leje. I de fleste tilfælde uden problemer. Men så enkelt er det ikke altid. Dagens Nyheter har gravet dybt i det store forbrydernetværk i byen, kaldet Södertäljenetvärket. Det er kendt gennem mange år. Antallet af domme mod medlemmer for drab, vold og svindel er omfattende. Nu er medlemmer af netværket dukket op som ejere af byens retsbygning. Og en af dem, der advarer om situationen, er kriminalkommissær Gunnar Appelgren, der har arbejdet som politimand i byen i mange år. Historien blev indledt i 2016, hvor ejendommen blev solgt. Ejeren, et stort børsnoteret ejendomsselskab, ville ikke længere være så aktive i byen – på grund af byens blakkede ry for drab og bander. Et par lokale entreprenører købte ejendommen, og domstolen fortsatte som lejer i bygningen. Siden blev ejendommen så solgt igen, og politiet fik snart øje på, at ejerne var direkte koblet op på banderne i byen, og flere havde domme eller var under mistanke. Hovedmanden regnes ifølge en rapport om organiseret kriminalitet i Sverige fra Politiets Nationale Operative Afdeling, Noa, for en af de syv hovedmænd bag kriminaliteten i byen. Tidligere kunne han komme og gå frit i ejendommen. Det har politiet og domstolen nu fået stoppet. Alligevel færdes han stadig omkring bygningen, fortæller retspræsident Nina Stubbe til DN.se. Siden har domstolen forsøgt at slippe ud af kontrakten, skriver Dagens Nyheter, men forgæves. Man har forhandlet om andre ejendomme, men har enten ikke fundet egnede alternativer eller kunnet slippe ud af lejekontrakten. Derfor må domstolen stadig sende mellem tre og fire millioner kroner i leje til ejerne af ejendommen. Og ingen ved, hvornår det stopper. Som et apropos til bekymringen over den stadig større sorte økonomi og den voksende økonomiske svindel i Sverige, så har organisationen Transparency International netop offentliggjort deres undersøgelse over verdens mindst og mest korrupte lande i verden. Danmark er verdens mindst korrupte land, fulgt af Finland, New Zealand og Norge. Sverige falder til plads seks. Peter Suppli Benson er Berlingskes nordiske korrespondent https://www.berlingske.dk/internationalt/det-er-en-by-infiltreret-af-banderne-du-ser-dem-ikke-kun-paa